Er nogle vine formentligt de bedste i verden fordi de er biodynamisk producerede?

Høsten er i hus på Domaine Paul Humbrecht i Alsace og mellem vinstokkene er efterafgrøden begyndt at spire frem. Marc Humbrecht producerer vin ud fra biodynamiske principper og er biodynamisk certificeret hos Demeter, som mere end 1400 andre vinproducenter verden over. Globalt er mere end 25.000 ha Demeter-certificeret, heraf omkring halvdelen i Frankrig. Udover Demeter findes der Biodyvin (Frankrig) og Respect-Biodyn (Østrig) certificering af biodynamisk vin.

Ved smagninger i VinBio, hvor vi har Marc´s vine i glasset, har vi ofte berørt biodynamisk produktion og der er mange holdninger til vin produceret efter Rudolf Steiners antroposofi fra 1924. Nogle synes at det er mærkeligt at arbejde ud fra biodynamiske principper, som ikke alle er naturvidenskabeligt dokumenterede eller for den sags skyld stats/EU-anerkendte. Dette til forskel fra økologisk produktion, hvor der findes EU krav til hvorledes druer og vin produceres.

Andre vælger at nyde de fantastiske vine, der er produceret af biodynamikere som Peter Sisseck (Pingus), Olivier Leflaivre (Domaine Leflaivre), Nicolas Joly (Domaine de Coulée de Serrant), Aubert de Villaine (Domaine de la Romainée-Conti), Marc Humbrecht og mange andre.

Der er elementer af den biodynamisk produktion, som er vanskelige at forstå for mig med vores nuværende viden om hvorledes agroøkosystemer fungerer. Når man i biodynamik taler om kosmiske (universets) energier er det temmelig uklart for mig. Fremfor at afvise, at der kan være en betydning af de biodynamiske metoder, kan man vælge at være åben for, at der kan være en sammenhæng, som vi endnu ikke er stand til at måle og veje. Rudolf Steiner havde måske heller ikke tilstrækkeligt indsigt i sammenhængen/balancen mellem mennesker, dyr, planter, jordbunden, planeten og universet da han formulerede sin filosofi og retningslinjer. I sidste ende er det kvaliteten af produktet, vinen, som har størst betydning for mange.

Dette indlæg handler om hvad det betyder at vine er biodynamisk producerede.

Biodynamisk og økologisk vinproduktion

Biodynamisk produktion kan betragtes som en overbygning på økologisk produktion, dvs. at certificerede biodynamiske producenter også er økologisk certificerede. Bemærk, at da der ikke er statsanerkendte retningslinjer for biodynamisk produktion, kan hvem som helst kalde sig for biodynamisk producent. Samtidigt hører biodynamisk fødevareproduktion ind under den agroøkologiske paraply af alternative bæredygtige metoder for produktion af fødevarer. Men hvad består den biodynamiske overbygningen af?

En vigtig faktor er at skabe biologisk balance i produktionssystemet, respekt for naturen, så vidt muligt at være selvforsynende på vingården, gendanne jordens frugtbarhed og ikke ødelægge mulighederne for vinproduktion hos kommende generationer. Denne tilgang er baseret på en holistisk forståelse af økosystemet, hvor vinstokkene, jorden og det omgivende miljø inkl. vinbonden betragtes som en sammenhængende enhed, hvis sundhed der må værnes om.

Det er grundlæggende at arbejde med biologisk mangfoldighed for forebyggelse af f.eks. plantesygdomme fremfor helbredelse og for opbygning af jordens frugtbarhed. Dette opnås gennem plantning af forskellige afgrøder i nærheden af ​​vinmarkerne og mellem vinstokkene (f.eks. efterafgrøder og træer som hos Marc), hvilket bl.a. tiltrækker nyttige insekter. Øget mangfoldighed er især med til at reducere behovet for bekæmpelse med andre midler, da f.eks. skadedyr holdes i skak af naturlige fjender (andre insekter, fugle…). Dog kan der anvendes kobber/svovlmidler mod svampesygdommen meldug, men i mindre mængde end i økologisk produktion.

Biodynamisk produktion har desuden fokus på at værne om og afspejle det specifikke terroir fremfor vinens ensartethed fra år til år og volumen. Terroir-begrebet er en essentiel faktor i vindyrkning og det beskriver det unikke sammenspil mellem landskab, mikro-klima, jordbund samt vinbondens evne til at producere kvalitetsvin. Det er elementerne i det specifikke terroir, som sammen bestemmer vinens smag, aroma og karakter.

To metoder adskiller biodynamisk og økologisk produktion

Hvor en del metoder i biodynamisk vinproduktion også findes tilsvarende i økologisk produktion, er der to faktorer som adskiller sig væsentligt hos den biodynamiske vinbonde. Det er anvendelsen af homøopatiske præparater i vinmarken og at der arbejdes med vinstokkene efter en astronomisk kalender (Maria Thun kalender).

De homøopatiske præparater, i alt 9 forskellige, er produceret ved at placere planter (f.eks. kamille eller brændenælde) eller kvæggødning i kohorn eller indvolde fra dyr og grave dem ned i jorden i et stykke tid.  Hornene graves op igen og indholdet opløses i vand til homøopatiske (ekstremt lave) koncentrationer. Derefter sprøjtes præparatet ud på jorden eller på vinstokkene. Når kvæggødning og plantemateriale er nedgravet i kompost eller i jorden, omsættes det organiske materiale og der opbygges en stor mængde mikroorganismer i gødning og planterester. Når de siden spredes i marken har de angiveligt en effekt.

Maria Thuns astronomiske kalender, en ny hvert år, giver anbefalinger om hvorledes der kan arbejdes i vinmarken i relation til månen og andre planeters stilling i forhold til stjernetegnene.  Der opereres med rod, frugt, blad og blomsterdage, fordelt mellem stjernetegnede, således at hver type dag findes ved tre af de 12 stjernetegn. Kalenderen er således bestemmende for, hvornår det er bedst at foretage specifikke handlinger i marken, f.eks. beskæring, høst eller vanding.

Ved Demeter certificering er der også krav til vinproduktion i kælderen. Hvor der i konventionel og økologiske vinproduktion kan anvendes omkring hhv. 50 og 30 tilsætningsstoffer, er kun ca. halvt så mange tilladt i biodynamisk i forhold til økologisk produktion, inkl. svovl, men for de fleste vintyper mindre end i økologisk produktion.

Marc Humbrechts vinproduktion

Domaine Paul Humbrecht har været biodynamisk certificeret (Demeter) siden 1999 og Marc Humbrecht har i dag en række principper/metoder han anvender i produktionen:

·       Druerne håndhøstes med stor omhu.

·       Druerne høstes ved optimal modenhed og der tilsættes ikke sukker i vinproduktionen.

·       Druerne er alle høstet og forarbejdet på de bedste månedage for at bevare en høj kvalitet og sikre bedre konservering over tid.

·       Druerne presses langsomt over 8 til 15 timer.

·       Der bruger kun den naturlige gær som findes på druerne eller som overføres fra år til år i vinkælderen.

·       Der bruger ikke enzymer.

·       Ved arbejdet i vinmarkerne lægges der vægt på hver handling, fordi udførslen af hver handling er vigtig for vinens kvalitet og der arbejdes efter Maria Thuns kalender.

·       Der sås grøngødningsafgrøder (se indlæggets foto) for at bevare jordbundens frugtbarhed samt god struktur og mikrobiel aktivitet.

·       Der sås blomster med grøngødningen eller separat for at skabe det bedste habitat for bier og andre nyttige insekter i vinmarken.

·       Der er insekthoteller og fuglekasser i hver mark og langs kanterne.

·       Der plantes træer langs markkanterne eller i midten af de største marker når det er muligt.

·       Der laves udtræk af planter (f.eks. brændenælder, røllike, mælkebøtte…), som supplement til behandlingen af vinstokkene.

·       Der produceres kompost fra kvæggødning for at gøde jorden og vinstokkene, men der gødes i afmålte mængder for at sikre en dyb rodudvikling, som bedre afspejler terroiret.

·       Manuelt arbejde søges udført når dette ikke indebærer forhold, der ville være skadelig for menneskers helbred.

Afslutning

Mange af de metoder som anvendes i biodynamiske produktion er i god overensstemmelse med agroøkologisk praksis og er videnskabeligt dokumenterede. De kunne anvendes i højere grad i økologisk og konventionel produktion.

Nogle biodynamiske vinproducenter fortæller, at de i starten var skeptiske overfor nogle af de biodynamiske metoder. I takt med anvendelsen af metoderne og resultaterne i vinmarken og i vinkælderen er de blevet passionerede tilhængere.

Produktion af vin af høj kvalitet med afspejling af et unikt terroir,  afhænger som beskrevet ovenfor også af vinbondens dygtighed. Det pointeres af nogle vinspecialister, at det formentligt især er de dygtigste producenter som evner at skabe yderligere kvalitet i vinen fra deres terroir ved anvendelsen af biodynamiske metoder. Noget kunne tyde på dette, når man ser hvor stor en del af de allerbedste producenter i f.eks. Alsace, Bourgogne og Loire har lagt om til biodynamisk vinproduktion.

Derfor er det ikke enkelt at svare på spørgsmålet i titlen på indlægget.

Vil du vide mere:

Demeter i Danmark - https://demeter.net/biodynamics/

Britt & Per Karlsson: Biodynamic, Organic and Natural Winemaking. Floris Books, 2014 https://www.bkwine.com/features/winemaking-viticulture/biodynamic-wine-what-is-it/

Domaine Leflaivre, Bourgogne https://www.leflaive.fr/en_US/

Domaine Paul Humbrecht, Alsace https://www.vins-humbrecht.fr/informations-sur-la-biodynamie.html